Den internationalt anerkendte kunstner Sergei Sviatchenko og den ukrainske billedhugger Egor Zigura står bag skulpturen, blev afsløret fredag den 28. juni i Skulpturparken på KunstCentret Silkeborg Bad. Skulpturen skal give og symbolisere håb for Ukraine og for alle andre steder med konflikt.

Den er 260 cm høj og 420 cm lang, den skulptur af bronze, som den dansk-ukrainske billedkunstner Sergei Sviatchenko fra Viborg har skabt sammen med den ukrainske billedhugger, Egor Zigura. Værkets navn er HOPE, og det er formet som en due med et blad i næbbet.

”HOPE er en due, som i sin dynamik og rytme bevæger sig med et fredeligt blad i næbbet. Den er et symbol for den fremtid, som vi alle vil være en del af. Og det er præcis sådan, jeg malede den i begyndelsen af marts 2022 efter en måneds krig og mit chok over, hvad der skete i Ukraine”.

Det fortæller Sergei Sviatchenko, internationalt anerkendt kunstner, som har boet og levet 34 år i Danmark, men er født i Kharkiv, Ukraine.

Projektet er blandt andet muliggjort på baggrund af generøs støtte fra Jyske Banks Almennyttige Fond og modefirmaet Cartier, så det har kunnet lade sig gøre at støbe skulpturen i bronze. Dertil har mange enkeltpersoner støttet op om processen, der blev igangsat for godt 2 år siden. Den samlede plan er at fremstille tre identiske værker, hvoraf den første skulptur opstilles i Silkeborg, den næste i Bruxelles og den tredje i Kyiv, hvis visionen realiseres fuldt ud.

Ved siden af skulptur-projektet har Sviatchenko skabt et stort collageværk med titlen ”Kharkiv. Riders of Hope". Dette er midlertidigt opstillet i Skulpturparken, nær ved HOPE. Her fortolker han Picassos berømte værk Guernica fra 1937. Den historiske krigstragedie i den spanske by overfører han til ukrainske Kharkiv og om sit møde med Picassos Guernica, siger den dansk-ukrainske kunstner:

”Jeg fandt de mest uhyggelige paralleller, som jeg reagerede på som kunstner. Tragedien gentager sig i vore dage, ikke i Spanien, men i byen, hvor jeg er født og opvokset. I kompositionen optræder mit ansigt som treårig dreng”.

Sviatchenko har, foruden at formidle sine svære følelser i billedform, også skrevet et digt om sin by og sit lands tragedie:

"We lost EVERYTHING in one minute And only the sky aboveWe will take it with us And we will live with it for a long time until thenWhile the sun with its raysWrite on it FAITH HOPE LOVE"

Realisering af HOPE skulpturen er gjort mulig på baggrund af generøs støtte fra Jyske Banks Almennyttige Fond, indvielsen var støttet af Cartier. KunstCentret Silkeborg Bad har koordineret projektet og sørget for en base til HOPE, tak også til AFUKA den Fransk-Ukrainske organization i Nice, Abramovych Foundation I Kyiv, Profilsport, Expopartner, Henrik Hegelund, Skovgaardmuseet, Christians Anlæg, L’Officiel Ukraine, mfl.

Keramiker Lise Seier Petersen har skabt en keramisk installation på baggrund af den græske filosof Heraklits tese om, at alt er forandring. De 99 lerkar er opstillet ved KunstCentret Silkeborg Bad mellem Kurbygningen og Ørnsø.

Alting er forandringDe 99 drejede kar er hver blandet af blåler, rødler, chamotte og papir i forskellige forhold. Det meste af leret kommer fra Sorring, pottemagerbyen der ligger ca. 15 km øst for Silkeborg. Lerkarrene har forskellige størrelser. De største kar har en diameter på mellem 50 og 85 cm.

Enkelte kar er ubrændt, resten er brændt ved forskellige temperaturer fra 300 til 1200 grader. Det giver en farveskala fra lys grå/rosa til gul, terra cotta, grøn og mørk rødbrun. På grund af brændingstemperaturen er de fleste kar vandopløselige. Det betyder, at de er sårbare over for vejr, vand og vind, og med tiden vil de gå i opløsning, men i forskelligt tempo. Publikum kan følge den gradvise nedbrydning af de 99 lerkar i skulpturparken.

Refleksion over forgængelighedenLise Seier Petersen bruger det keramiske håndværk som eksponent for forfaldets æstetik og sætter fokus på opløsningsprocessen. De 99 lerkar er tænkt som en hyldest til det keramiske håndværk.

Lerkarret er en årtusindgammel traditionel genstand, der har været anvendt både til dagligt brug og til kultens ceremonier. I dette værk bliver karret eksponent for grundlæggende vilkår som forgængelighed og det statiske over for det dynamiske.

Materialet og håndværket bliver sat i en sammenhæng, hvor der bliver åbnet op for refleksion omkring forandring og opløsning. Et lerkar er normalt en konkret, anvendelig ting, men i dette værk vil publikum opleve, hvordan det gradvist bliver nedbrudt.

Vær med til at dokumentereLise Seier Petersen opfordrer publikum til at fotografere værkets udvikling og lægge dem på facebook-siden: www.facebook.com/99.lerkar Fotos kan også sendes i en mail til: mail@liseseierpetersen.dk 

Fotograf Kirstine Autzen har dokumenteret tilblivelsen på Statens Værksteder. Materialet er udgivet i bogen "Ingen kan træde ud i den samme flod to gange". Den kan købet i KunstCentrets butik.

Projektet er støttet af Nationalbankens Jubilæumsfond, Grosserer L. F. Foghts Fond og Esther og Jep Finks Mindefond. Værket er udført på Statens Værksteder for kunst i 2014.