Dansk Kunst 1930-50

05. jun. - 03. okt. 1999

Udstillingen belyste specielt samspillet mellem en dansk billedtradition og impulser fra international kunst. Den viste noget af baggrunden for udviklingen hos de danske kunstnere som med hver deres originale bidrag i den nyekspressionistiske og konkrete kunst, blev en del af et internationalt miljø. De fleste af disse kunstnere er født omkring 1910 og omfatter bl.a. Freddie, Mortensen, Bille, Bjerke-Petersen, Jorn, E. Jacobsen, R. Jacobsen, C-H. Pedersen, Alfelt, Heerup, Ferlov og Thommesen. De fleste søgte udenlands og fik kontakt med vigtige avantgarde-strømninger som Bauhaus, konstruktivisme og surrealisme. Fotos viste de udenlandske kunstneres værker som man véd de danske kunstnere havde adgang til at se på udstillinger. Det omfattede f.eks. Kandinsky, Miro, Munch, Picasso, Ernst, Dali og Picabia, men også kontakten med islandske kunstnere fik betydning. Original afrikansk kunst fra Kiersmeiers Samling i Nationalmuseet viste, hvordan nogle af de danske kunstnere i 40erne, hvor de ikke kunne rejse så meget ud, brugte hjemlige samlinger noget mere. Museumsbesøgene medførte også en større opmærksomhed på dansk middelalder og vikingetid. En sektion tog sigte på at inddrage de nu mere eller mindre glemte kunstnere, som hørte til blandt "de abstrakte", men som nok fortjente at blive set på ny, f.eks. Hans Ølgaard, Knud Nielsen, Kujahn Blask, Eugene de Sala. Andre danske traditioner der, parallelt med de nye positioner, levede i bedste velgående var landskabsmaleri og socialrealisme. Derfor var Weie, Lundstrøm, Ipsen, Søndergaard, Frederiksen m.fl., repræsenterede i udstillingen. KunstCentret udgav i samarbejde med Borgens Forlag og forfatteren Per Hovdenakk en bog på dansk og engelsk om temaet.