Mine rejser – værker fra Jens Olesens Samling

19. jan. - 22. apr. 2019

Med den kommende udstilling er vort fokus at formidle, hvordan der i kunstsamler Jens Olesens samling faktisk er et særligt fokus på kunst fra adskillige asiatiske lande: Kina, Mongoliet, Nordkorea og Sydkorea. Det er 60 udvalgte værker – fortrinsvis maleri, men også enkelte skulpturer, som nu vises frem. Med sit venlige og store udlån deler Jens Olesen generøst ud af den kunstglæde, som har fulgt ham gennem hele livet.

Med den aktuelle udstilling er vort fokus at formidle, hvordan der i kunstsamler Jens Olesens samling faktisk er et særligt fokus på kunst fra adskillige asiatiske lande: Kina, Mongoliet, Nordkorea og Sydkorea. 

Sammen med Jens Olesens bror, kunsthistorikeren Lars Olesen, har vi fået lov at foretage en udvælgelse fra den enorme kunstsamling, skabt af en berejst erhvervsmand og kunstsamler. Det er således 60 udvalgte værker – fortrinsvis maleri, men også enkelte skulpturer, som nu vises frem. Med sit venlige og store udlån deler Jens Olesen generøst ud af den kunstglæde, som har fulgt ham gennem hele livet. Som Mads Damsbo gengiver det i sit interview med kunstsamleren: 

”Ligesom løberen i skoven, der både har friskheden i tøjet og småstenene fra gruset på stien siddende i skoene, sådan har Jens [Olesen, red.] samlet på kunst gennem årene. Den er ligesom hvirvlet op omkring ham i mødet med kunstnerne og undervejs på hans mange rejser. Der har været en smag, en retning, maleriet har en særlig plads hos Olesen. Men det er mødet med verden, med mennesker og med kunstnerne, det hele handler om.”

Jens Olsen har, også med sin familie, rejst en del i Asien og det har sat sig betydelige spor i hans kunstsamling. Dette er helt unikt og har aldrig været vist og formidlet for publikum før, hvorimod han er mere kendt for den store samling af Cobra-kunstnere værker. Udstillingsturneen synliggør hermed eksistensen af en hidtil mindre kendt side af en vigtig privat, dansk kunstsamling med internationalt udsyn.

Der vil endvidere indgå værker af vesteuropæiske og sydamerikanske kunstnere i præsentationen, f.eks. franske Arman Fernandez, tyske Günther Förg og Andreas Golder, som han har erhvervet sig på sine rejser rundt i verden. Ligeledes vises værker af uruguayanske Ignacio Iturria, og danske kunstnere som Kirkeby, Tal R., Kvium mfl. Næsten 40 kunstnere er repræsenteret i udvalget, flere af dem således med flere værker.

Det er en yderst sjælden mulighed for et indblik i en privat samlers store kunstsamling, og vi er meget stolte over den tillid, Jens Olesen viser vore to institutioner med dette generøse udlån. 

Et katalog med Mads Damsbos interview med Jens Olsen samt en tekst af den kinesiske kunsthistoriker Johnson Chang planlægges udgivet i forbindelse med udstillingsturneen. 

De repræsenterede kunstnere: