Naturens Øje - Karin Lykke
20. sep. 2025 - 18. jan. 2026
Naturens Øje udfolder sig i hele den øvre etage, hvor billedkunstner Karin Lykke i tre forskellige sektioner bringer den vilde natur tæt på publikum. Hver sektion har sin overskrift og tema, f.eks. Fragility og Biodiversity. Undervejs præsteres publikum for eksperimenter med grafiske teknikker i både små og store formater, der væver sig sammen til installationer. Kunstneren prøver gennem sit arbejde at bidrage til debatten og formidle nødvendigheden af, at passe godt på naturen og at vi tager stilling til klimaforandringerne.
Udstillingen, der er en soloudstilling, udfolder sig i hele vores øvre etage. Her kan publikum foretage en vandring gennem tre zoner, der har hver deres overskrift og tema som billedkunstner Karin Lykke har fokus på at belyse med sin kunst. Som mange andre er hun optaget af at der skal passes godt på naturen og at vi tager stilling til klimaforandringerne. Kunstnerens værker viser natur frem på forskellige måder; som noget truet, som noget mangfoldigt, som noget sårbart.
I zonen Declinity [Tilbagegang] er der bl.a. fokus på vilde planter og gletsjernes afsmeltning i Island samt på vandet og det dybe havmiljø. Med zonen Fragility [Sårbarhed] inviteres vi ind i planternes cyklus og naturlige nedbrydning, ser fjer og æg fra truede fugle, samt en slags dødens kammer hvor bl.a. trafikdræbte dyr er skildret i cyanotypi. Endelig beretter værkerne i zonen Biodiversity [Biodiversitet] om den mangfoldighed af plante- og insektliv, der findes i den ikke-dyrkede vilde natur.
Overordnet ser man den vilde natur under kunstneren lup på denne udstilling, og ofte således at der er zoomet ind på detaljer. Det er natur fra hele landet, og til en vis grad det nordatlantiske område, der har inspireret kunstneren i valget af motiver. Til enkelte værker er der hentet materiale fra Ørnsø, Arnakkekilden og Silkeborg Vesterskov.
Rent teknisk præsenteres publikum på vandringen for en række forskellige udtryksformer, hvor papiret et det gennemgående, såvel med små som i store formater. Kunstneren arbejder med flydende tusch, akvarel, pigment, cyanotypi, grafik, og kombinationer af disse medier, både på papir og tekstil. Der er eksempler på keramik og installation. Flere steder i udstillingen får man også indblik i kunstneres skitsemateriale.
Karin Lykke, f. 1967, er uddannet fra det Kgl. Danske Kunstakademi. Hun bor og arbejder med base i Odsherred.